Svendborg Classic Regatta • Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 625

Adresse Telefon Email
20160812T164050-0569-TOP2.jpg
20160812T171520-0583-TOP3.jpg
20160812T171752-0597-TOP1.jpg

Sejladser

Noget for alle

Hvert år tilbyder vi flere sejladser. Uanset om du er til kapsejlads på et højt sportsligt plan eller du har lyst til et par hyggelige dage på vandet kan du deltage i Svendborg Classic Regatta.
Efter skippermøderne om morgenen afvikles de forskellige sejladstyper. Efter dagens sejladser mødes alle deltagerne i havnepakhuset til sejlermiddag og fest.

De fire sejladser

Sophus Weber Race
Sophus Weber Sejladserne sejles til minde om denne fremtrædende og navnkundige konstruktør, bådebygmester og sejlsportsmand fra Gl. Hestehauge i Svendborg.
Sejladserne er for klassiske lystfartøjer bygget i træ og konstrueret senest i 1970.
Traditionen tro sejles der på trekantbaner på Lunkebugten. Der sejles to sejladser både fredag og lørdag. Hver dag afsluttes med en distancesejlads tilbage til Svendborg Havn.
Overaltvinderen vinder sejladsen og Sophus Weber Pokalen tilfalder den hurtigste træbåd.
Vinderen får sit navn på pokalen, som til dagligt er udstillet på Danmark Museum for Lystsejlads.
Entypebåde der er bygget i glasfiber deltager også i Sophus Weber Race.

Bent Aarre Cup
Bent Aarre Cup sejles til minde om den navnkundige sejler, som tog initiativ til Danmarks Museum for Lystsejlads samt medstifter af Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (DFÆL).
De deltagende både er klassiske lystfartøjer bygget i glasfiber, stål eller lignende og konstrueret senest i 1970. Sejladserne afvikles på trekantbaner på Lunkebugten. Der sejles to sejladser både fredag og lørdag. Hver dag afsluttes med en distancesejlads tilbage til Svendborg Havn.
Vinderen får sit navn på den halvmodel som Bent Aarre startede lystsejladsmuseets samling med. Modellen udstilles i museet. 

Regatta Tour
Regatta Tour er for deltagere, der ikke ønsker at dyste i kapsejlads på Lunkebugten, men gerne vil have et par gode dage på vandet med masser af oplevelser. Regatta Touren er altid et godt og fornøjeligt alternativ til årets kapsejladser. Regatta Touren er for klassiske lystfartøjer bygget i træ, glasfiber, stål eller  lignende og konstrueret senest 1970.
 
Motorbådsløb
Motorbådsløbet er for klassiske motorbåde konstrueret senest i 1973. Fredagens program skifter fra år til år og kan være alt fra opgavesejlads i sundet, flotillesejlads eller sejlads til en af øerne med oplevelser på land. Om lørdagen afholdes der traditionen tro ringridning med motorbådene ved Maritimt Center.

 

Bent Aarre Cup 2016


Vinder i 2016 blev Safir 10m, Fru Ullerlund med Bent Ullerlund ved roret.

Motorbådsløb


Kong Neptun hilser motorbådene med lagkage og kaffe på udlagt flåde i sundet.



Tilmelding

Det er nemt at tilmelde til regattaen på hjemmesiden. Af hensyn til vores planlægning vil vi gerne have tilmeldingerne så tidligt som muligt. Derfor venter der i år et årsabonnement til Bådnyt til de første 20 sejlere der tilmelder og betaler. Abonnementerne fordeles på de forskellige sejladser (8+8+4). Tidspunktet for tilmelding er rykket til den 1. april så den ny hjemmeside kan være oversat til tysk. Du kan tilmelde her fra den 1. april.   


Svendborg Classic Regatta • Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 625

Adresse Telefon Email

Uptime-IT © Copyright 2016